6.3.06

Skab et relevant netværk


Dit netværk kan opdeles i 4 lige vigtige grupper:
Finansiering, Salg, Administration og Byggeri.

Så det er bare ud i marken og bytte visitkort med de
personer jeg har listet op nedenunder.



Finansiering
I denne gruppe er din bankrådgiver. Det er meget vigtigt at i kan sammen og er på samme bølgelængde. Hvis det ikke er tilfældet eller han slet ikke har flair for ejendomsinvestering bør du skifte ham ud. Din bankrådgiver skal du behandle som din leder forstået på den måde at det er vigtigt at du fortæller ham hvad du foretager dig og hvorfor du gør det. På den måde vinder du hans fortrolighed og det bliver meget nemmere at lave aftaler med ham.

Du skal også have fat i en, men gerne flere kontaktpersoner indenfor realkredit og pantebreve. Undersøg deres forcer, hvem er gode til ”lige-ud-af-landevejen”-projekter og hvem er gode til de mere kreative løsninger. Lær dem at kende inden du smider det første projekt i hovedet på dem. Du bør have kontakter i mindst 1 realkreditselskab og 2 pantebrevsselskaber.

Salg
Denne gruppe siger næsten sig selv. Ejendomsmæglerne er også en vigtig del af dit netværk. Her skal du ikke bare kende et par stykker i dit område – du skal kende alle i dit område. Ejendomsmæglere kan nemlig ikke bare bruges til at sælge dine ejendomme. De er også en vigtig kilde den anden vej, du vil blive overrasket over hvor meget der end ikke bliver annonceret til salg. Det er vigtigt at de ved lige præcis hvad du går efter og det er lige så vigtigt at du holder dem varme ved konstant at fortælle dem at du hele tiden leder efter ejendomme.

Administration
Du skal også have nogle advokater ind i dit netværk. Ud over at kunne lave papirarbejde for dig kan de lige som ejendomsmæglere skaffe gode handler til dig. Derfor skal du have fat i et par stykker. Andre personer i denne gruppe er en god kontakt indenfor forsikring, en god revisor og evt. en administrator hvis du beslutter dig for udlejning og ikke vil bruge tid på administrationen.

Byggeri
Her skal du fortrinsvis have fat i mindre håndværksvirksomheder hvor du kan benytte kontant metoden. Du skal muligvis også have fat i en arkitekt/bygningskonstruktør som kan give dig teknisk rådgivning. Du skal også have fat i teknisk forvaltning få nogle navne på nogle gode kontaktpersoner. Det vil du få når du går i gang.


En gruppe helt for sig selv er andre investorer. De kan hjælpe dig både med erfaringer, men de støder måske på en handel som de ikke selv vil lave fordi det falder uden for deres geografiske område eller uden for deres kompetenceområde. Kontakter til denne gruppe kommer langsomt og næsten af sig selv.

0 Comments:

 

blogspot templates | Webtalks