22.12.05

Ejendom i kikkerten


Den 20. januar er der en tvangsauktion over et hus i Nakskov.
Ja det er lidt væk fra mit fokusområde, men kan huset overtages til en fornuftig pris kan jeg godt lokkes til at investere i Nakskov.

Grunden til at jeg ikke er nervøs for at investere på Nakskov, hvor der praktisk taget ikke sker nogen prisstigninger på ejendomme, er at en sådan investering ikke ville ske med henblik på videresalg, men derimod en investering jeg ville beholde og udleje.

Huset ligger i Nakskov centrum og jeg tror ikke det ville blive et problem at leje det ud. Jeg skal dog undersøge markedet for udlejning i Nakskov inden jeg kaster mig ud i et bud på auktionen.

Spændende at se hvor mange der kommer til auktioner i Nakskov. På Sjælland og i København kommer der alt for mange og priserne bliver presset helt op.


Der skyldes 380.000 kr. i huset og vurderingen af huset er på 420.000
Størstebeløbet er på 35.000. Der skal udfra hvad jeg kan læse puttes 20.000 i huset for at gøre det mere attraktivt og nemmere at udleje.

Årlige udgifter:
realkredit: 22.000
Skat: 3.000
Vedligehold 10.000
Ialt: 35.000

Husleje: 48.000 (månedlig husleje på 4.000)
Resultat: 13.000 (månedligt 1.083 kr.)

Jeg skal selvfølgelig tjekke disse tal igennem, men umiddelbart ser de ud til at kunne holde vand.
Kan man købe ejendommen til fornuftig pris kan der altså være tale om en god investering.

0 Comments:

 

blogspot templates | Webtalks