23.12.05

Ejendommen jeg pt. forhandler prisen på

Den ejendom jeg i øjeblikket er meget lun på ligger i et attraktivt område i Nordsjælland.

Huset er 70 år gammelt og på 130 kvm.

Jeg har besigtiget ejendommen med ejeren og selv været ude og kigge på den efterfølgende.

Huset er meget misligeholdt og grunden trænger til en grundig oprydning.
Det er meningen at rydde huset og grunden så det ser nogenlunde præsentabelt ud. Det er herefter min plan at forsøge at sælge den. Først og fremmest med et større skilt på græsplænen ud til vejen. Der kommer en del mennesker forbi og måske er man heldig. Derudover vil jeg selvfølgelig bruge nettet og diverse aviser (i ser nok en salgsannonce herinde på DanishInvestor Bloggen).

Jeg vil dog ikke standse projektet selv om jeg aktivt vil forsøge at sælge den.

Efter oprydningen begynder den seriøse og dyre del - taget skal udskiftes mit bud på en pris for dette er 170-200.000 - en væg skal flyttes og både køkken og bad skal udskiftes. Prisen for alt dette er ca. 400-450.000

Men så har vi også et hus der snildt kan sælges for 2,3 mio. Ejeren af ejendommen vil have 1,5 for huset, men jeg vil have ham 200-300.000 kr. ned i pris - eller også skal han finansiere 100% med et sælgerpantebrev til en fornuftig rente. De 400.000 må jeg så selv få finansieret evt. via min nye pantebrevshandler.

Hvis ikke huset bliver solgt under projektet vil jeg refinansiere, betale sælgerpantebrev og byggelånet ud. Friværdien kan så bruges til næste projekt.

Huset kan også lejes ud - evt. med en forkøbsret. Der er mange exit-strategier og det er vigtigt at holde alle muligheder åbne.

Jeg sætter mig ned med ejeren en gang i det nye år og så må vi se om vi kan blive enige.

1 Comment:

DI said...

Hej Jacob,
Huset ligger i Allerød og er kombineret bolig og erhverv.

Hvis det lykkedes mig (hvilket er tvivlsomt) ville jeg kunne videresælge det indenfor 5-6 måneder maks.

 

blogspot templates | Webtalks