Det er måske en lidt for dramatisk overskrift, men så har jeg forhåbentligt fanget din opmærksomhed. Renten er på vej op og boligpriserne stagnere eller stiger svagt ifølge de mest optimistiske fagfolk. Andre (heriblandt en glad amatør som mig) mener at huspriserne vil korrigere og vi vil se prisfald, dem der har rigeligt med friværdig vil ikke kunne mærke det, men førstegangskøbere der har købt her på toppen (ja jeg tror vi er tæt på toppen) vil blive stavnsbundet.
Mine tips til hvad du skal gøre lige nu er derfor følgende:
Refinansier dit realkreditlån
Er det et par år siden du sidst har gjort noget ved dine lån kan realkreditlånet sikkert forhøjes. Brug de penge du får ud af det på nedbringelse af gæld, her tænker jeg specielt på pantebrev eller boliglån. Lånetypen jeg anbefaler er 5% fastforrentet. For blot et par måneder siden kunne man få 4%-lån, men de er nu så langt nede at kurstabet ville blive alt for stort. Som tommelfingerregel kan det ikke betale sig at konvertere om hvis restgælden er mindre end 500.000, men regn alligevel på det.
Øvrig gæld
Denne kan du forhåbentlig nedbringe helt eller delvist ved at lave dit realkreditlån om. Se dog efter om der er voldsomme gebyrer i forbindelse med ekstraordinære afdrag på pantebrev. Hvis der er det så følg næste råd. Og næste gang du skal have et pantebrev eller boliglån, så kræv at der ikke er sådan en klausul. Det er til forhandling.
Investering
Hvis du har overskud efter at have betalt øvrig gæld af, kan det anbefales at bruge disse penge på investering. Der er altid en hvis risiko forbundet med investering, men hvis du vælger et par gode og "sikre" investeringsforeninger er risikoen stærkt begrænset. Jeg kan personligt anbefale "Ole Nielsen Global Value" som leverer et rigtig flot afkast. De bruger ingen penge på markedsføring eller lignende, resultaterne taler for sig selv.
Hvad gør Danishinvestor?
Jeg brillierer med ikke at følge dem! Istedet for vil jeg indenfor et par måneder sætte min bolig til salg og flytte i en dejlig lejebolig - til en meget rimelig husleje. Friværdien skal selvfølgelig investeres - dels i ovennævnte investeringsforening, men også i ejendomme hvis en god mulighed byder sig.
Rækkehuset som jeg netop har købt skal finansieres med 5% fastforrentet, samt en kassekredit med sikkerhed i huset.
27.4.06
Er du forberedt på nedturen?
Subscribe to:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 Comments:
Post a Comment