Oppositionen vil sammen med Dansk Folkeparti gå uden om regeringen og gøre det umuligt for førstegangskøbere at benytte afdragsfrie lån.
Det er direkte tåbeligt og enormt dårligt timet at komme med det forslag nu.
Tåbeligt fordi mange førstegangskøbere bruger besparelsen til at afdrage øvrig gæld (boliglån, pantebrev, billån) hurtigere.
Hvis man fjerner denne mulighed kan det meget vel være det der starter et decideret prisfald. Førstegangskøbere vil ikke være i stand til at købe de huse som bliver sat til salg af "friværdi-generationen", det vil betyde et pres på priserne og et prisfald. De førstegangskøbere der har købt indenfor de sidste par år vil med et slag være insolvente, stavnsbundne og det vil medføre tvangsauktioner og dermed yderligere prisfald.
Det kan da ikke være det oppositionen og Dansk Folkeparti vil?
Burde man ikke lade rentestigningen og diverse andre faktorer køle boligmarkedet af på en naturlig og forhåbentlig blid måde?
Hvis man vil lave politiske indgreb skulle man istedet gå efter udlånerne, de har i den grad været medskyldige i de vanvittige prisstigninger ved at faldbyde sig helt ukritisk.
I denne sag er jeg helt på bølgelængde med Erhvervsminister Bendt Bendtsen, det er huskøbernes eget ansvar at sørge for at købe fornuftigt og have luft i økonomien.
Men jeg er uenig med ham i hvorvidt der er en prisboble på boligmarkedet. Det mener jeg der er. Det sidste års (og specielt det sidste kvartals) stigninger kan ikke ikke forklares. Det stor spørgsmål er så hvordan boblen brister. Er det en "siver" så man de kommende år vil se et uændret prisleje eller vil der komme en korrektion i nedadgående retning.
Læs mere på http://nyhederne.tv2.dk/article.php?id=4047132&forside
0 Comments:
Post a Comment