13.2.06

Overophedet boligmarked

De fortsatte prisstigninger på boligmarkedet kan nu ikke længere forklares.

Finanstilsynet, Danmarks Nationalbank og Den Europæiske Centralbank frygter alle, at udviklingen er ved at løbe løbsk og risiko for en prisboble er stadig større.

Bankdirektøren for Lokalbanken som holder til i Nordsjælland håber på en stagnation i huspriserne. Han fortæller at nye huskøbere anvender afdragsfrie lån for at få råd til en bolig. Selvom Lokalbanken siger nej til huskøberne erfarer han at de går til andre banker/realkreditselskaber og får finansieringen der istedet.

Selvfølgelig er det huskøbernes eget ansvar ikke at sætte sig for dyrt, men bankerne og realkreditselskaberne lever i øjeblikket ikke op til deres ansvar som profesionelle rådgivere.

Når eller hvis de nordsjællandske boligkøbere kommer i klemme ved en rentestigning er bankerne og realkreditselskaberne jo de første til at klynke.

Det der foregår på det nordsjællandske boligmarked lige nu er efter min mening useriøst og uansvarligt.

For god ordens skyld kan jeg oplyse at jeg selv har ejerbolig i nordsjælland og derfor ikke er en bitter lejer der har stået på sidelinien og set boligmarkedet buldre afsted uden mig. Jeg har i høj grad selv profiteret af prisstigningerne. Men det er så opskruede priser lige nu at vi overvejer at flytte til en lejebolig.

De høje stigninger har dog gjort det endnu mere attraktivt at investere, da jeg jo ikke har til hensigt at beholde ejendommene.... ihvertfald ikke dem i nordsjælland og københavn.

Læs hele artiklen i Frederiksborg Amts Avis

0 Comments:

 

blogspot templates | Webtalks