1.6.08

MyC4

Hvad har Donald Trump og Mwaura Karanja til fælles?

De investerer begge i ejendomme, den ene i det ekstremt rige Manhattan-miljø i New York, den anden i det fattige Nakuru, Kenya.

Grunden til at jeg skriver dette er at jeg har læst en artikel i Magasinet "Penge" om en investeringsplatform der hedder MyC4.

MyC4 er en lånebørs hvor låntagere og långivere mødes. Låntager kommer indtil videre fra 3 afrikanske lande og långivere strømmer til fra hele verden. Da det er et dansk projekt er det fortrinsvis danske investorer der huserer på platformen.

Eksempelvis ønsker Mwaura Karanja at låne 1.195 Euro, så han kan bygge yderligere 2 huse til udlejning (han har allerede 20 ejendomme!).

Ja tak - nu skal de stakkels afrikanere udnyttes endnu en gang siger du måske. Men inden man starter i den rille så bør man tænke på hvor lidt årtiers nødhjælp egentlig har hjulpet. De frie markedskræfter og kapitalisme har gang på gang vist sig at være den allerstærkeste drivkraft.

Er man stadig ikke overbevist kan man jo lade sit filantropiske hjerte løbe af med sig og tilbyde at låne ud til 1% i rente (hvilket der også er nogle der gør).

Den gennemsnitlige rente på samtlige lån ligger dog lidt over 11% - hvilket må siges at være en helt fin aftale for begge parter. Specielt når man tager i betragtning at låntagere sikkert ikke ville kunne låne til deres projekter overhovedet.

Så kære læsere, lad os tjene gode penge på at gøre Afrika til et rigere og bedre kontinent.

Jeg opretter en MyC4 konto i dag for det er da en enestående mulighed for at yde aktiv og brugerbestemt ulandsbistand samtidig med at det forhåbentligt vil være en god forretning.

Til en start smider jeg 10.000 ind på kontoen og fremover vil 10% af mine indtægter også blive indsat på MyC4 kontoen, derudover vil de løbende afdrag fra låntagere blive geninvesteret.

Jeg skal nok holde jer orienterede om hvordan mine afrikanske investeringer går. Måske skulle jeg omdøbe bloggen til Africaninvestor?



Mr. Karanja foran en af hans ejendomme

4 Comments:

Unknown said...

Jeg har også haft kigget på sitet tidligere, og ville egentlig også have investeret nogle kroner - men kom desværre ikke videre...

Jeg har dog snakket sammen med en dansker efterfølgende omkring nogle private investeringer dernede i busdrift osv, det var også OK attraktivt :-)

DI said...

har meldt mig til nu men skal lige have fundet ud af hvordan man overfører når man ikke har en paypal konto.

Sgu lidt tumpet at gøre det så svært at sætte penge ind.

Tror de får en mail - bare for at holde kværulanten i mig i træning.

Unknown said...

Jeg har en paypal konto, men det er rigtigt- Det er dælme bøvlet hvis man ikke har, men er der ikke mulighed for en almindelig bankoverførsel?

Jeg sender dig lige en mail omkring en ejendom jeg har haft kig på længe :-)

DI said...

jo har lige set man kan lave en bankoverførsel til middelfart sparekasse.... hmm... det er ok.

Har lige besindet mig lidt og smider kun 1000 kr. ind på kontoen som en prøveballon.

 

blogspot templates | Webtalks