31.5.08

Rentefaldslån - BRF Kredit

Så ruller reklamerne med BRF's rentefaldslån.

Man kan være ligeglad når renten stiger og man kan være glad når renten falder.

Man kan få håret noget så grundigt i postkassen når man forsøger at spå om renteudviklingen. Men det er jeg heldigvis bedøvende ligeglad med. Renten VIL stige og så er rentefaldslån kun en god fidus.... for realkreditselskaberne (ja de er jo ikke dumme).

Ja det er et billigere lån lige pt. i forhold til et fastforrentet 6% lån, men det er en kortvarig besparelse. Den gamle talemåde "det er som at tisse i bukserne for at holde varmen" passer ufatteligt godt på denne lånetype.

Hvis renten falder så har du et godt lån - det indrømmer jeg. Men sandsynligheden for at renten falder er så umådelig lille. Hvis renten stiger mister du muligheden for at tage kursgevinster hjem ved at konverterer fra 6% til f.eks. 8%.

Ovennævnte skriver de ikke om i deres "oplysningsbrochure" og det kan man jo undre sig over - det er tæt på at være uetisk - rådgivningen er meget mangelfuld.

Link til deres brochure om rentefaldslån

Link til min beskrivelse og anbefaling af forskellige realkreditlån

0 Comments:

 

blogspot templates | Webtalks